Feng shui i dit hjem · Privat rådgivning
Når dit hjem føles godt,
kan du også mærke det i dig
Vores omgivelser påvirker os hver dag, ofte uden at vi tænker over det. Med Feng Shui hjælper jeg dig med at skabe mere flow, balance, ro og glæde i det hjem, du allerede har.

Måske kender du det.
Der er et rum, hvor du aldrig rigtig falder til ro - og du kan ikke helt forklare hvorfor.
Hjemmet fungerer på papiret. Der er, hvad der skal være. Men når du træder ind ad døren,
føles det alligevel ikke helt rigtigt.
Nogle steder ligger der en uro eller en tyngde, som fulgte med hjem en dag og aldrig rigtig forsvandt igen.
Rummene hænger ikke sammen. Hvert rum står fint for sig, men som helhed føles hjemmet
som mange små øer i stedet for ét helt sted.
Og måske står du midt i en ny fase i livet - og kan mærke, at hjemmet ikke længere følger med.
Det er ofte dér, de små ændringer gør den største forskel.
Feng shui i praksis
Hvad ser jeg på, når jeg er hos dig?
Jeg ser på dit hjem som en helhed - altid med dig som udgangspunkt.
Jeg ser på boligens plantegning og de forskellige områder i hjemmet, hvordan energien bevæger sig fra rum til rum, og hvor der er et naturligt flow – eller steder, hvor noget føles tungt, uroligt eller går i stå.
Jeg ser blandt andet på møblernes placering, lys, farver, rummenes funktioner og balance samt de fem elementer. Jeg lægger også mærke til indgangen til hjemmet, de ting, du omgiver dig med, og hvordan rummene hænger sammen.
Men feng shui handler ikke kun om selve boligen. Derfor er det mindst lige så vigtigt for mig at forstå dig – din hverdag, dine behov, det du holder af, og det du ønsker mere af i dit liv.
Det er i samspillet mellem dig og dit hjem, jeg finder de muligheder og små forandringer, der kan skabe mere flow, balance og lethed.

Dit hjem skal stadig være dit.
Jeg kommer ikke for at give dit hjem et bestemt "feng shui-look". Og jeg kommer bestemt ikke for at fortælle dig, at du har indrettet forkert.
Udgangspunktet er altid mennesket, der bor i hjemmet: Dig. Det, du holder af. De ting, der betyder noget for dig. Og den måde, du ønsker at leve på.
Feng Shui skal hjælpe dit hjem med at støtte dig - ikke omvendt.
Forløbet
Sådan foregår dit Feng Flow-forløb
01
Vi starter med dig
Vi taler om dit hjem, din hverdag og det, du gerne vil have hjælp til. Jeg lytter til dine ønsker og det, du oplever i hjemmet, så jeg ved, hvad der er vigtigt for netop dig
02
Jeg besøger dig i dit hjem
Jeg oplever rummene i virkeligheden og ser på hjemmets flow, indretning og energi. Vi går rundt sammen, og jeg får en fornemmelse af både hjemmet og den måde, du bruger det på.
03
Jeg analyserer
Efter besøget arbejder jeg videre med mine observationer og din plantegning. Jeg samler analysen og omsætter den til konkrete anbefalinger, der tager udgangspunkt i dig og dit hjem.
04
Din personlige Feng Flow Guide
Min analyse samles i din personlige Feng Flow Guide med din plantegning, mine observationer og konkrete anbefalinger. Guiden giver dig et samlet overblik og gør det nemt at se, hvor du med fordel kan begynde.
05
Vi gennemgår det sammen
Jeg kommer tilbage til dig og præsenterer din analyse og Feng Flow Guide personligt. Vi gennemgår mine anbefalinger sammen, så du forstår, hvad jeg foreslår, hvorfor – og hvordan det kan fungere i dit hjem.
06
Du skaber forandringen
Du kan begynde dér, hvor det giver mest mening for dig. Du får konkrete og realistiske anbefalinger, som du kan implementere i dit eget tempo – ofte er det de små, bevidste ændringer, der gør en mærkbar forskel.
Du behøver ikke lave hele dit hjem om
Anbefalingerne kan faktisk ofte være overraskende enkle. Det kan handle om at flytte noget, fjerne noget eller skabe mere luft.
Om at ændre en funktion, arbejde med lyset eller farverne - eller bringe noget ind, som helt enkelt giver dig glæde hver dag.
Vi arbejder med det hjem, du allerede har - og med den person, du allerede er.

Er du nysgerrig på, hvad jeg ville se i dit hjem?
Du behøver ikke vide præcis, hvad der skal ændres. Fortæl mig lidt om dit hjem og det, du oplever - så tager vi den derfra.
Jeg arbejder i hele Danmark med base på Fyn nær Odense.
